PRODUCT OWNER TIL DEVICE MANAGEMENT TEAM

Energinet

Denmark
Oct 27th, 2022

PRODUCT OWNER TIL DEVICE MANAGEMENT TEAM

Vil du være med til at have indflydelse på, hvordan Energinet i fremtiden tilbyder sine medarbejdere relevante IT-værktøjer, således at vi sikrer attraktive løsninger, som gør, at Energinet fortsat kan tiltrække dygtige medarbejdere? Så har du her mulighed for at blive en del af Energinets Device Management Team.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Du er med til at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger

Teamets fokus er at sikre gode brugeroplevelser i dagligdagen for alle vores kollegaer. Du bliver her en vigtig medspiller i Energinets rejse fra one-size-fits-all til mere differentierede løsninger, som tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker. Sammen med teamet har du ansvar for alle Energinets klient løsninger (fysiske som virtuelle), som understøtter både forretnings- samt forsyningskritisk IT. Dette indebærer bl.a. ansvar for drift og videreudvikling af Energinets løsninger til mobile enheder. Teamet har et mål om at kunne understøtte choose-your-own-device, hvorfor mange af de kommende aktiviteter vil understøtte dette mål.

Teamet består af en SCRUM-master, 7 interne IT-specialister og et mindre antal eksterne IT-konsulenter.

Du bliver ansvarlig for at afstemme teamets backlog med forretningen, eksterne samarbejdspartnere og resten af IT. Du skal derfor have både det kortsigtede operationelle overblik over leverancer og have den langsigtede produktstrategi for øje. Du får et stort medansvar for at sikre, at teamet er velfungerende og har fokus på de mest værdiskabende leverancer – og at dette er afstemt med resten af forretningen.
For at lykkes i rollen, er det vigtigt at du er god til stakeholder management. Konkrete opgaver:

  • Styrke teamets vision og mission
  • Understøtte Energinets rejse ift. En moderne arbejdsplads
  • Udarbejde produkt roadmaps og effektuere på disse
  • Prioritere teamets fokusområder
  • Budgetansvar

Du er forretnings- og samarbejdsorienteret og god til at skabe professionelle relationer

Du har erfaring som product owner, projektleder, afdelingsleder eller anden ledelseserfaring. Hertil har du erfaring med agile arbejdsmetoder, en god forretningsforståelse og er vant til at samarbejde tæt med forretningen. Derudover vægter vi:

  • Erfaring med implementering af klienter og mobile enheder
  • Erfaring med drift og høj IT-sikkerhed på klienter og mobile enheder
  • Faglig forståelse for Windows platforme og M365
  • Kendskab til vedligehold og udrulning af software
  • Økonomierfaring / budgetejerskab

Som person tager du ansvar, arbejder selvstændigt og har interesse i at dele erfaringer. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og er god til at forstå forretningsbehov for at omsætte dette til tekniske løsninger.

Ansøgning og kontakt:

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Chief Product Owner Jimmi Hjuler på telefon +45 2166 0535.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.

If you require alternative methods of application or screening, you must approach Energinet directly to request this, as we're not responsible for the employer's application process.

RedHired TIP

For your privacy and protection, when applying to a job online, never give your social security number to a prospective employer, provide credit card or bank account information, or perform any sort of monetary transaction.

By applying to a job using RedHired you are agreeing to comply with and be subject to the RedHired Terms and Conditions for use of our website. To use our website, you must agree with the Terms and Conditions and both meet and comply with their provisions.

RedHired

All job types
Contract
Full-time
Part-time
Permanent
Temporary
Other

All locations
FO
GL
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark