Bankdata

Software developer med et procesfokus – vil du være med til at forandre applikationssikkerhedsområdet i Bankdata?

Bankdata


Bankdata blev stiftet i 1966 og er i dag en moderne it-virksomhed med mere end 750 ansatte, som fortrinsvis har en bank- og it-faglig baggrund.
Fredericia
https://www.bankdata.dk/

Software developer med et procesfokus – vil du være med til at forandre applikationssikkerhedsområdet i Bankdata?

8600, Silkeborg

Har du en lyst til at være med på de allernyeste løsninger inden for bankverdenen?
Vil du udvikle fremtidssikrede løsninger, samt have fokus på procesforbedringer?

Du er med til at sætte dagsordenen gennem open source Docker container-teknologier, som er beskyttet gennem tokenbaseret validering. Netop den tokenbaserede validering og alle aspekter omkring dette kommer du til at arbejde med.

Spritny hybridplatform

Som udvikler arbejder du sammen med teamet om at designe, udvikle, implementere samt drifte nye og eksisterende løsninger inden for applikationssikkerhed. Langt størstedelen af din tid vil derfor gå med at udvikle og implementere løsninger med fokus på applikationssikkerhed.

Udover udviklingen skal du også have fokus på vores operationelle setup. Du skal sammen med teamet bl.a. sikre, at både Mean Time to Recovery og Change Failure Rate er lav samt andre relevante metrikker. Med andre ord skal du være med til at sikre et produktivt, effektivt og stabilt setup, I er stolte af som team.

”Vi opererer med et DevOps-mindset i organisationen og med faglig stolthed, da vi påvirker en stor del af den finansielle sektor. Vi er ansvarsbevidste og sætter en ære i at lave løsninger med høj kvalitet,” fortæller afdelingsleder Claus Westergaard.

Sæt dit præg på løsningerne

Stillingen er en unik mulighed for at operere på et højt fagligt niveau, og du vil være med til at påvirke retningen for applikationssikkerhed i Bankdata og til vores kunder. Du får mulighed for at udbrede nuværende koncept samtidig med, at du sætter dit præg på vores løsninger.

Desuden håber vi, at du kan tage dit fag til helt nye højder ved at bringe din viden i spil inden for en lang række teknologier og principper såsom:

  • DevOps-setup
  • Tokenbaseret sikkerhed, herunder OAuth 2.0 samt OpenID Connect
  • Domain-driven design
  • Clean Code og Secure Code
  • OpenShift/PaaS
  • Unittest og integrationstest
  • Java, Groovy og andre script sprog
  • Jenkins, Bitbucket og Artifactory

Procesfokus

Udover rollen som applikationsudvikler forventer vi også, at du varetager Scrum Master rollen i teamet, hvor det er vigtigt, at du er fanebærer for de agile principper. Du er en succes i rollen som Scrum Master, når du:

  • Motiverer til forbedring og faciliterer processerne i dit team med fokus på de agile ceremonier.
  • Hjælper teamet med at nå deres mål og fjerne impediments på vejen.
  • Skaber resultater gennem andre og har en coachende tilgang til forandringer.
  • Sikrer god trivsel i teamet og skaber synergi mellem teams og Product Owner.
  • Sparrer med andre Scrum Masters omkring det agile setup for at udvide din og dine teams agile-horisont.

Et højt specialiseret team

Du bliver en del af afdelingen Applikationssikkerhed i Silkeborg, som består af 20 kollegaer fordelt på 5 teams. Du vil indgå på teamet, som er ansvarlig for vores login og signeringsløsninger, som er en central komponent, og netop denne vil du være ansvarlig for sammen med en række andre dygtige kollegaer.

Teamet er sammensat af 3 udviklere, 1 forretningskonsulent samt 1 Product Owner, som alle arbejder på et højt fagligt/teknisk niveau. Kulturen i teamet er åben og ærlig krydret med højt humør og en masse sarkasme.

Din personlige udviklingsbane

Det er i princippet kun dig selv, der sætter grænserne for din egen udvikling i Bankdata, og derfor kan mulighederne være mange. Vi har fokus på det hele menneske og investerer gerne i din udvikling, fx i form af efteruddannelse, kurser og e-læring.

”Jeg startede som forretningskonsulent, og blev så Scrum Master, dernæst Product Owner, og i dag er jeg afdelingsleder. Der er virkelig mange muligheder her.” – Claus

Lidt om dig

Vi leder efter talent og personlighed, og i den her rolle er det vigtigt, at du har lyst til at grave et spadestik dybere i forhold til almindelig applikationsudvikling.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en IT faglig uddannelse, eks. er datalog, softwareingeniør eller lignende med erfaring fra en større virksomhed
  • har erfaring med objektorienteret programmering. Vi anvender Java til hverdag, men du kan også sagtens komme i betragtning, hvis du eks. har erfaring med .NET eller lignende objektorienterede sprog
  • har erfaring eller har arbejdet med arkitektur og evner at tænke arkitektur og drift sammen
  • taler og skriver både dansk og engelsk.

”Du skal være en god programmør og være med til at skabe den rigtige arkitektur, men det er også vigtigt, at du kan udfordre kollegerne og sammen kan lave fremtidssikrede løsninger. Og så skal du have lyst til at bidrage til den gode humor i vores team.” – Claus

Er du nysgerrig på at høre mere?

Kontakt afdelingsleder Claus Westergaard Jensen på 2250 7064 eller [email protected] for yderligere information. Ansøgning og CV sendes via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.

If you require alternative methods of application or screening, you must approach Bankdata directly to request this, as we're not responsible for the employer's application process.

RedHired TIP

For your privacy and protection, when applying to a job online, never give your social security number to a prospective employer, provide credit card or bank account information, or perform any sort of monetary transaction.

By applying to a job using RedHired you are agreeing to comply with and be subject to the RedHired Terms and Conditions for use of our website. To use our website, you must agree with the Terms and Conditions and both meet and comply with their provisions.

RedHired

All job types
Contract
Full-time
Part-time
Permanent
Temporary
Other

All locations
FO
GL
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark